Vi etablerer 32 nye parkeringspladser ved rådhuset i Roskilde.
I løbet af vinteren og foråret 2026 bliver parkeringsarealet ved Roskilde Rådhus udvidet, hvilket er et projekt og arbejde, som vi udfører. Samlet set bliver området udvidet med 32 nye pladser, så det i fremtiden vil blive nemmere for medarbejdere og gæster på rådhuset at finde parkering. Vi udfører projektet for Roskilde Kommune med Artelia som rådgiver.
Vi udfører naturligvis jord- og asfalt arbejder samt afsluttende brolægning for at give det færdige resultat et flot udtryk. Derudover udfører vi afvandingstiltag, hvilket bl.a. omhandler installation af to regnvandskassetter til opsamling af regnvand.
Det betyder meget for os at arbejde lokalt, og vi er derfor meget glade for at bidrage til fremtidsforbedringer ved rådhuset i vores egen hjemby. Vi er kommet fint i gang med projektet, hvor vi prioriterer højt at udføre vores arbejde med respekt for omgivelserne, så vi skaber en minimal gene. Vi glæder os til nogle gode måneder med et godt og vigtigt resultat.





