Boris Guberov og Jacob Albinussen har flot afsluttet deres uddannelser og er nu begge udlærte anlægsstruktører hos Gorm Hansen A/S.

Hos Gorm Hansen A/S er uddannelse altid meget højt prioriteret, og vi fokuserer altid på at skabe nogle perfekte forhold for læring og udvikling for vores kollegaer under uddannelse. Derfor er det altid stort, når vores lærlinge og elever færdiggør deres uddannelser og stolt kan modtage deres svendebreve.

Vi uddanner i stor stil anlægsstruktører og har her i løbet af slutningen af februar samt hele marts haft vores to voksenlærlinge Boris Guberov og Jacob Albinussen til svendeprøve. Både Boris og Jacob har igennem hele deres læretid leveret en flot indsats, hvilket kulminerede, da de begge kunne modtage deres svendebrev som symbol og bevis på deres nu færdige uddannelser. De klarede begge deres svendeprøve rigtigt flot, og Jacob blev ovenikøbet antaget med bronze.

Boris og Jacob har begge været tilknyttet Roskilde Tekniske Skole under deres uddannelse, og der har været et fantastisk skole-/virksomhedssamarbejde i løbet af uddannelsesprocessen. Vi glæder os nu til at fortsætte samarbejdet med alle vores samarbejdsskoler, så vi kan fortsætte med at kvalitetsuddanne fremtiden.

Stort tillykke til Boris og Jacob med jeres velfortjente svendebreve – godt gået!

Se flere nyheder i samme kategori