Hos Gorm Hansen bygger vi på rettidig omhu, ordentlighed og stærke relationer. Vi søger endnu en erfaren og engageret projektleder, der vil spille en central rolle i vores anlægsprojekter, som spænder over hele Sjælland.
Som projektleder hos Gorm Hansen får du en central rolle i at drive vores anlægsprojekter sikkert i mål. Du vil have det samlede sags- og økonomiansvar for projekter af varierende størrelser, og dine opgaver vil omfatte:
- Håndtering af traditionelle anlægsopgaver, såsom byggemodning, vejanlæg, kloakarbejder og klimasikring.
- Omsætning af tilbudsbudgetter til byggebudgetter, tidsplaner, risikovurderinger og bemandingsplaner, der sikrer struktur og effektiv udførelse.
- Optimering af projekterne, så vi balancerer økonomi og kvalitet, samtidig med at vi skaber en positiv kundeoplevelse gennem stærke relationer og mersalg.
- Koordinering af interne ressourcer og formænd samt underentreprenører, så samarbejdet fungerer gnidningsfrit.
- Støtte fra vores projektkontor og interne teknikere, herunder landmålere og KMA-medarbejdere, der sikrer, at du altid har de bedste redskaber til at levere succesfulde projekter.
Du har solid erfaring med at drive projekter af en vis størrelse og gerne erfaring fra anlægsbranchen. Selvom du arbejder med stor frihed under ansvar, er der altid mulighed for sparring og støtte, og vi lægger vægt på din trivsel og udvikling.
Gorm Hansen – Et familiefirma i mere end én forstand
Hos os er fællesskab, gensidig respekt og stærke relationer mellem kolleger i højsædet. Sidste år fejrede vi vores succes med en tur til Norge på Oslobåden, hvor alle medarbejdere og deres familier var inviteret.
At føle sig som én stor familie giver os ikke kun et stærkt fællesskab, men også en bedre forståelse af hinanden. Det bidrager til en flad struktur, hvor det er let at dele ideer og løsninger, som hurtigt kan blive eksekveret.
Da mange af vores andre projektledere og kolleger er småbørnsforældre ved vi, hvor vigtigt det er med fleksibilitet, så arbejdsliv og familieliv kan gå hånd i hånd.
Med over 50 års erfaring og en stærk, ejer-ledet kultur for ordentlighed og kvalitet har vi opbygget et solidt omdømme. Det er noget, vi værner om, og som vores nye projektleder skal være med til at videreføre.
Ansøgning
Send dit CV direkte til vores tætte samarbejdspartner, rekrutteringskonsulent Christopher Juhl, på CJ@bruecke.dk, eller ring gerne direkte på +45 31774346 for at høre mere om stillingen – eller andre muligheder hos Gorm Hansen.
Del dette stillingsopslag
Stilling
Projektleder
Har du spørgsmål?
Ring på +45 31774346 for at høre mere om stillingen
Ansøgning
Send dit CV direkte til vores tætte samarbejdspartner, rekrutteringskonsulent Christopher Juhl, på CJ@bruecke.dk